Arkitekturen i Byen for Kunst og Videnskab: Calatravas hvide betonformer og spejlblanke bassiner

Der er få bymiljøer, der virker så filmiske som Byen for Kunst og Videnskab i Valencia. Beliggende i det tidligere Turia-flodleje forvandler denne lange række af hvid beton, stål, glas og vandrefleksioner et kulturkompleks til et skulpturelt landskab. Santiago Calatrava har stået bag de fleste af byens mest karakteristiske bygninger, mens Félix Candela har skabt de karakteristiske former på L’Oceanogràfic. Sammen har de skabt et sted, hvor ingeniørkunsten altid er synlig, og hvor et operahus, et videnskabsmuseum, en IMAX-kuppel og et akvarium hver især taler deres eget arkitektoniske sprog. For alle, der er nysgerrige efter arkitekturen i Valencias By for Kunst og Videnskab, begynder fascinationen allerede, før man træder indenfor.

Vejledning til siden om arkitekturen i Byen for Kunst og Videnskab

{jumplink target="Quick overview of the architecture of City of Arts and Sciences" text="Quick overview"}
{jumplink target="Architectural style(s) & influences" text="Styles & influences"}
{jumplink target="Architectural highlights of City of Arts and Sciences / Design highlights & iconic features" text="Highlights"}
{jumplink target="9. Who designed/built City of Arts and Sciences?" text="Who designed it?"}
{jumplink target="History of City of Arts and Sciences’ architecture / Stages of construction" text="History"}
{jumplink target="The exterior of City of Arts and Sciences" text="Exterior"}
{jumplink target="The interior of City of Arts and Sciences" text="Interior"}
{jumplink target="Best City of Arts and Sciences tickets and tours to explore City of Arts and Sciences architecture" text="Tickets & tours"}
{jumplink target="Frequently asked questions about City of Arts and Sciences’ architecture" text="FAQs"}

Kort oversigt over arkitekturen i Byen for Kunst og Videnskab

  • Officielt navn: Ciutat de les Arts i les Ciències / Byen for Kunst og Videnskab
  • Beliggenhed: Det tidligere Turia-flodleje, Valencia, Spanien (Google Maps: »Ciutat de les Arts i les Ciències«)
  • Kategori: Kultur-, forsknings- og underholdningscenter
  • Åbnet: I etaper fra 1998 til 2009
  • Areal: over 350.000 m² (over 3,8 mio. kvadratfod), der strækker sig over ca. 2 km (1,2 mil)
  • Vigtigste stilarter: Neofuturisme, strukturel ekspressionisme og organisk, naturinspireret design
  • Hovedarkitekt: Santiago Calatrava
  • Medvirkende arkitekt: Félix Candela, arkitekten bag L’Oceanogràfic
  • Hovedfakta: Komplekset rummer Europas største akvarium og Valencias mest genkendelige moderne skyline

Arkitektoniske stilarter og påvirkninger

Komplekset kan bedst beskrives som neo-futuristisk arkitektur — en fremtidsorienteret stil, der bruger svungne former, synlige tekniske løsninger og en fornemmelse af bevægelse til at skildre fremtiden. Den trækker også på strukturel ekspressionisme, hvilket betyder, at selve strukturen bliver en del af det visuelle udtryk i stedet for at være skjult bag udsmykningen. I Byen for Kunst og Videnskab udgør ribber, buer, skaller og spændvidder selve udsmykningen.

Calatravas bygninger fremstår ofte som gigantiske skeletlignende former, broer eller væsener, der er frosset fast i bevægelse. Candelas Oceanogràfic introducerer slankere skalstrukturer med lavere profil, der minder om vandliljer. Hvid beton, glasvægge, stålelementer og spejlende vandflader binder det hele sammen. Når man står der, lægger man mærke til, hvordan det øjeformede Hemisfèric, det ribbede Videnskabsmuseum og det tårnhøje Palau de les Arts straks afslører deres form, endnu før man når at læse et skilt.

Hemisfèric og spejlbassinet

Det øjeformede Hemisfèric set fra den anden side af det lave bassin, hvor dets fulde spejlbillede fuldender den ovale form.

Oceanogràfics skaldæk

Félix Candelas vandliljelignende betonskaller, der rager op over akvariets bygninger mod den klare himmel over Valencia.

Arkitektoniske højdepunkter i Byen for Kunst og Videnskab / Designmæssige højdepunkter og ikoniske træk

Hemisfèric reflected in calm water

Hemisfèric

Kompleksets symbolske øje ligger i et bassin, så bygningen og dens spejlbillede fremstår som én samlet helhed – delvis planetarium, delvis skulptur og uendeligt fotogen.

Science Museum ribbed facade in Valencia
Palau de les Arts metallic crest above water
L'Umbracle white arches over walkway
Oceanogràfic shell roofs beside water

Santiago Calatrava
Arkitekten og ingeniøren Santiago Calatrava har tegnet masterplanen og de fleste af kompleksets markante bygninger, herunder Hemisfèric, Videnskabsmuseet, L’Umbracle, Palau de les Arts og Ágora. Hans arbejde giver stedet dets karakteristiske formsprog med ribber, buer og bevægelse.

Félix Candela
Den spansk-mexicanske arkitekt og ingeniør Félix Candela tegnede L’Oceanogràfic. Hans ekspertise inden for tyndskalbeton skabte et lettere og mere organisk modspil til Calatravas mere markante skulpturelle udtryk.

Fra flodleje til vision
Projektet udsprang af en omfattende byfornyelse. Efter at floden Turia blev omledt i kølvandet på den ødelæggende oversvømmelse i 1957, stod Valencia tilbage med en lang, forladt flodleje, der skar sig igennem byen. I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne støttede lokale ledere opførelsen af et nyt kulturkompleks her, og Santiago Calatrava udarbejdede et dristigt projekt, der betragtede området som både arkitektur og offentligt landskab.

Første fase
L’Hemisfèric åbnede i 1998 som kompleksets første færdigbyggede bygning og markerede straks sin futuristiske profil. Príncipe Felipe-videnskabsmuseet og L’Umbracle fulgte efter i 2000, hvorved den visuelle akse og gangstien gennem området blev udvidet.

Udvidelse og færdiggørelse
L’Oceanogràfic åbnede i 2003 og inddrog Félix Candelas skalstrukturer i bygningens udformning. I 2005 fulgte Palau de les Arts Reina Sofía, der tilføjede en stor koncertsal, mens Ágora kom til senere og åbnede i 2009 som endnu et stort offentligt bygningskompleks.

Reparationer og konservering
Som mange andre ambitiøse, moderne vartegn har komplekset krævet løbende vedligeholdelse. Palau de les Arts gennemgik omfattende renoveringsarbejder på facaden, efter at der var konstateret problemer, hvilket viser, hvordan kompleks design og langsigtet bevarelse ofte går hånd i hånd.

Læs mere i denne guide til Historien om Byen for Kunst og Videnskab.

Ydersiden af Byen for Kunst og Videnskab

Set fra Turia-parken fremstår komplekset ikke som en samlet bygning. Det udfolder sig som en række hvide former, der er placeret langs vandet, broer og brede gangbroer. Set på afstand er det silhuetterne, der trækker det meste af opmærksomheden: Hemisfèrics øje, Videnskabsmuseets skeletagtige silhuet, operahusets spidse tagryg og Oceanogràfics lave, skaldformede bygninger. De lave bassiner er ikke blot en dekorativ tilføjelse; de understreger arkitekturen og får rummet til at virke mere rummeligt, roligt og teatralske.

Når man kommer tættere på, træder materialerne tydeligere frem: glat hvid beton, stålkanter, store glasflader, keramiske overflader og nøje udformede skygger. Broer og ramper leder dig ind i området, så du altid ser bygningerne fra skrå vinkler i stedet for lige forfra. Bevarelse af bygningens ydre er også en del af historien, især på Palau de les Arts, hvor renoveringen af facaden har sat fokus på de udfordringer, der er forbundet med at vedligeholde så teknisk ambitiøse former. Når man ankommer til fods, får man fornemmelsen af at træde ind i et anlagt landskab snarere end et traditionelt museumskvarter.

Interiøret i Byen for Kunst og Videnskab

Hemisfèric

Inde i Hemisfèric viger den lyse ydre facade for et mørkt, velafskærmet auditorium, hvor den konkave skærm udgør den dominerende arkitektoniske flade. Indretningen handler mindre om udsmykning og mere om at fordybe sig, idet rummet er udelukkende indrettet med henblik på billed- og lydoplevelsen.

Videnskabsmuseet

Príncipe Felipe-videnskabsmuseet fremstår som en katedral af arkitektonisk storhed. Det høje atrium, de synlige bjælker, broerne og de lange udsigtslinjer skaber en fornemmelse af bevægelse, allerede inden man når frem til udstillingerne. Dagslyset strømmer ind gennem ruder og bærende konstruktioner, så selve bygningen virker lærerig – næsten som en lektion i ingeniørkunst.

Palau de les Arts og Oceanogràfic

I Palau de les Arts er interiøret præget af dramatiske foyerer, et lagdelt cirkulationssystem og en akustik, der er tilpasset forestillingerne. Oceanogràfic byder på en helt anderledes oplevelse: mørkere undervandsgange, buede udsigtsvinduer og tunnelformede rum, hvor arkitekturen understøtter stemningen. Tilsammen viser disse indretninger, hvordan komplekset bevæger sig fra den offentlige monumentalitet udenfor til meget specifikke sanseoplevelser indenfor.

Hvis du vil have et mere detaljeret indblik i de enkelte rum, kan du læse vores guide til hvad der findes i Byen for Kunst og Videnskab.

Ofte stillede spørgsmål om arkitekturen i Byen for Kunst og Videnskab

Dens styrke ligger i, at et helt kulturelt kompleks behandles som én skulpturel helhed. Hvid beton, stål, glas, broer og spejlbassiner forbinder de enkelte bygninger, mens selve formerne – øje, skelet, skal, fjer – er så markante, at man genkender dem med det samme.

Mere læsemateriale